Vedtægter for X-Pressen
Revideret marts 2024
§1
Foreningens navn er X-Pressen.
Foreningens hjemsted er Kolding.
Formål
§2
Formålet er at styrke sammenholdet på tværs af alle afdelinger og niveauer.
Medlemsoptagelse
§3
Som medlemmer kan optages de som har tilknytning til adressen Kokmose 5, 6000 Kolding
Udelukket for optagelse er dog personer, som skylder X-Pressen penge.
Medlemsrettigheder og pligter
§4
Medlemmer er forpligtede til at holde X-Pressen underrettet om forhold, der har betydning for X-Pressen. Herunder ændringer e-mailadresse, ansættelsesforhold, telefonnummer m.m., som må anses for nødvendigt for bestyrelsen under dens arbejde.
§5
Medlemmer er forpligtet til at give meddelelse om afbud til enhver type arrangementer, hvor de er tilmeldt. Afbud skal ske til den eller de medlemmer fra bestyrelsen, der er oplyst som kontaktpersoner for arrangementet. Såfremt der ikke gives afbud, kan medlemmet pålægges at betale den fulde kuvertpris, som vil blive opkrævet umiddelbart efter arrangementet. Medlemmer som skylder penge til foreningen er udelukket for at deltage i arrangementer, indtil det udestående beløb er indbetalt.
X-Pressens bestyrelse er fritaget for egenbetaling ved deltagelse i arrangementer*.
*Såfremt et bestyrelsesmedlem ikke deltager i mindst planlægning og afvikling af 1 arrangement i løbet af en valgperiode, er dette bestyrelsesmedlem omfattet af egenbetalingen, der i dette tilfælde kan opkræves ved udløb af valgperioden. Undtaget for denne regel er foreningens kasserer.
§6
Kontingent til X-Pressen fastsættes på den ordinære generalforsamling.
Kontingentet andrager pr. 1. april 2024 kr. 100,00 pr. måned.
Indmeldelse i foreningen er bindende i minimum 6 måneder. Ved udmelding kan man de følgende 12 mnd. ikke melde sig ind igen.
§7
Ved deltagelse i arrangementer med en kuvertpris på mere end 500,- skal ny indmeldte medlemmer, betale kontingent bagud, plus eventuelt egenbetaling, for at udligne kuvertprisen. Dette for at tilsikre en fælles og fair økonomisk fordeling af omkostninger ved større arrangementer.
Stk.1:Nyansatte kan ikke blive pålagt at betale længere tilbage end deres ansættelse dato
Tilskud til mindre grupper/ deltagelse i arrangementer for ikke-medlemmer
§8
Der kan søges om tilskud til mindre grupper, som ikke er i stand til at deltage i de almindelige arrangementer pga. bl.a. skæve arbejdstider, for store afstande. Beløbet og min. deltagerantal fastsættes af min. 3 bestyrelsesmedlemmer i forening, og skal godkendes inden igangsættelse (Dvs. at man ikke efterfølgende kan komme og bede om tilskud). Eneste krav for et selvplanlagt arrangement er at alle medlemmer af X-Pressen skal tilbydes at deltage.
Personer der ikke er medlem af X-Pressen, skal ved deltagelse i arrangementer betale den fulde kuvertpris/deltagerpris. X-Pressens bestyrelse vil dog forbeholde sig retten til at forfordele X-Pressens medlemmer efter ”Først til Mølle-princippet”.
Gaver
§9
Der gives gaver på nedenstående mærkedage til medlemmer af X-Pressen, som har været medlem af foreningen i 3 mdr. eller mere. Det er medlemmets egen pligt at henvende sig til kasseren og oplyse om ret til at modtage en gave. Foreningen har ikke mulighed for at have et kartotek med disse oplysninger. Forældelsesfristen på udbetaling er 6 måneder efter datoen på begivenheden.
| 5-års jubilæum | kr. 300,- | |
| 10-års jubilæum | kr. 500,- | |
| 15-års jubilæum | kr. 700,- | |
| 20-års jubilæum | kr. 900,- | |
| 25-års jubilæum | kr. 1500,- | |
| Pr. 5 år herefter | kr. 1500,- | |
| Efterløn/pension | kr. 500,- | |
| Svendegave | kr. 500,- |
Generalforsamlingen
§10
Generalforsamlingen er X-Pressens øverste myndighed. En generalforsamling er beslutningsdygtig, uanset antallet af fremmødte. Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal, ved stemmelighed tælles formandens stemme for 2. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Der udarbejdes et af dirigenten godkendt referat vedrørende det på generalforsamlingen passerede. Dette referat sendes inden 14 dage til alle deltagende.
§11
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i perioden 15. januar – 1. marts eller snarest derefter.
Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel.
Dagsordenen skal omfatte følgende punkter.
- Valg af dirigent
- Generalforsamlingens godkendelse af mødets deltagere.
- Beretning for den forløbne periode.
- Regnskab
- Budget
- Fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelse
- Eventuelt
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 1 uge før afholdelse.
§12
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/5 af X-Pressens medlemmer fremsætter begæring herom og skriftligt opgiver de emner, der ønskes behandlet.
Indkaldelse skal ske med min. 8 og max. 14 dages varsel.
Bestyrelsen
§13
Foreningen ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse, der varetager den overordnede og daglige ledelse.
Bestyrelsen består af minimum 3 medlemmer (Formand, Kasserer og sekretær) og maksimum 11 medlemmer. Det er kun ansatte der har tilknytning til adressen Kokmose 5, 6000 Kolding, der kan vælges til bestyrelsen
Bestyrelsen kan foretage alle dispositioner, der ikke i nærværende vedtægt er henlagt til generalforsamlingen, herunder dispositioner i forbindelse med finansiering af såvel drift som investeringer i X-Pressens aktiviteter, herunder køb, salg af større værdier som måtte anslås at være i medlemmernes interesse. X-Pressen giver ikke tilskud til velgørende formål eller organisationer.
Bestyrelsesmedlemmerne samt vælges for en periode på 2 år.
§14
X-Pressens indtægter indsættes på bankkonto, hvorfra der kan disponeres af bestyrelsen.
Bestyrelsen kan bemyndige en eller flere personer fra personalet som fuldmagtshavere til en konto beregnet til den daglige drift.
§15
X-Pressens bestyrelse afholder, så vidt det er økonomisk og resursemæssigt muligt, 1 fest om året for medlemmerne af X-Pressen.
§16
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Udmeldelse
§17
Udmeldelse af X-Pressen skal være skriftlig og med mindst 1 måneds varsel til kassereren. Såfremt man udmelder sig, kan man først blive meldt ind igen efter 1 år.
Udelukkelse kan ske ved en bestyrelsesbeslutning. En udelukket kan forlange sin sag forelagt på den førstkommende generalforsamling, hvortil han/hun udelukkende har møde- og taleret, men ikke stemmeret. Ændringer kan kun vedtages af en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Vedtagelse af ændringer kræver at mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede på generalforsamlingen, og at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget.
Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal bestyrelsesmedlemmer til stede, kan forslaget genfremsættes på en ny generalforsamling, der indkaldes af bestyrelsen inden 30 dage, og hvor forslaget kan vedtages uanset antallet af fremmødte, men 2/3 flertal.
Opløsning
§18
Opløsningen af X-Pressen kræver, at vedtagelsen herom sker på en generalforsamling.
Den sidste generalforsamling, som endeligt vedtager opløsningen, træffer også beslutningen om anvendelse af X-Pressens eventuelle midler.
Disse vedtægter er sidst ændret og vedtaget den 19. marts 2022 på den ordinære Generalforsamling.
